VM i Hotdog er en konkurrence for folkeskoler, som udfordrer eleverne kreativt og innovativt. Finalen finder sted lørdag den 1. juni 2024.

VM i Hotdog er en kokkekonkurrence for folkeskoleelever, hvor eleverne får en unik mulighed for at udfolde deres kreativitet og innovation. Udfordringen er simpel - nytænk den traditionelle hotdog ud fra et smags-, klima- og sundhedsperspektiv. I skal simpelthen skabe den bedste hotdog. 

Konkurrencen giver muligheden for at arbejde med teorien fra madkundskab i praksis. Alt fra grundsmage, sanser, klimaforståelse og ikke mindst madhistorie. Da madkundskab er blevet et eksamensfag ønsker vi også at bidrage med nyt undervisningsmateriale, dog med en ny og anderledes vinkel. I vil få adgang til materiale omhandlende smag og smagssammensætning ud fra et holistisk og sensorisk perspektiv. Eleverne bliver ligeledes klædt på til at vurdere madens æstetiske udtryk og indtryk. Derudover får eleverne tilgang til en række inspirationsvideoer, som klæder dem på til at designe deres egen hotdog.

Eleverne får ikke kun mulighed for at udfordre dem selv kreativt og innovativt, men VM i Hotdog giver også mulighed for at hjælpe andre. Finaleholdene får til opgave at sælge flest hotdogs på begrænset tid. Alt overskud fra dagen vil gå til et velgørende formål. Nærmere info om dette vil følge. Herved kan eleverne, dig som underviser og jeres skole i fællesskab være med til at give videre til dem, som virkelig har brug for det. 

 

Konkurrencekriterier:

  • Smag: 50 %
  • Klima: 20 %
  • Sundhed: 20 %
  • Helhedsindtryk: 10 %

Som tidligere nævnt skal i udvikle en ny hotdog med et primært fokus på smag, klima og sundhed. Det vil sige, at jeres hotdog skal have en god balance mellem grundsmagene sødt, surt, umami, salt, bitter, blødt og sprødt.

Ved kriteriet klima skal I vise, at I kan indtænke lokale råvarer ind i alle elementer af jeres hotdog. Derudover vil I også blive bedømt på om råvarerne er i sæson. Ved kriteriet sundhed menes, at kalorieindholdet reduceres bedst muligt, uden at gå på kompromis med smagen. Én klassisk hotdog indeholder ca. 300 kalorier. Herved kunne man forsøge sig med at sammensætte en hotdog, hvor kalorieindholdet er formindsket.

 

Tilmelding til konkurrencen

Tilmelding til VM i Hotdog 2024 skal ske senest onsdag den 1. maj 2024 til Culinary Institute by VejleErhverv. For at tilmelde sig skal I udfylde tilmeldingsblanketten samt sende et billede af jeres ret, som grundlag for udvælgelse til konkurrencen. Den udfyldte tilmeldingsblanket skal sendes til info@culinaryinstitute.dk sammen med opskrifter, råvareliste, samt tydelige billeder af jeres hotdog. 

 

Finale

Finalen finder sted i Kirkegade lørdag den 1. juni 2024 i forbindelse med Vejle MADfest. 

Hold øje med hjemmesiden for tidspunktet.

 

LÆS MERE HER

Flere events

Se alle events >
X

FÅ DEN SENESTE INSPIRATION DIREKTE I DIN INDBAKKE

Gå ikke glip af produktnyt, inspiration, opskrifter og meget mere. Tilmeld dig her.